Mere viden

Her får du links til mere viden, rapporter og projekter om håndtering og genanvendelse af byggeaffald. De er opdelt i følgende kategorier:

Undervisningsmaterialer
MG:Lab: En e-bog til brug på byggeriets uddannelser og til efter- og videreuddannelser. Udgiver: Via University, 2016 (pdf)
Den tværfaglige e-bog: "MG:LAB – Håndtering af miljøfarlige stoffer og genanvendelse af byggematerialer" er udviklet for at medvirke til et kompetenceløft til byggeriets aktører inden for emnet miljøskadelige stoffer og genanvendelse af byggematerialer. Det er udgivet af VIA og er et resultat af et tværfagligt samarbejde mellem VIA Bygningskonstruktøruddannelsen og VIA Bygningsingeniøruddannelsen og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond. Den indeholder viden, der bl.a. retter sig mod studieaktive og færdiguddannede bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører.

Afgørelser
Læs landsretsdom om byggelovens § 14
Ejer du en bygning, er det dit ansvar, at evt. genbrugte materialer i nybyggeri eller ved renovering ikke indeholder miljøfarlige stoffer, der forurener indeklimaet. Lovgrundlaget er: En bebyggelse må ifølge byggelovens § 14 ikke udgøre en fare for ejendommens beboere. Domstolene har i denne landsretsdom fastslået, at bestemmelsen også finder anvendelse ved forurening af indeklimaet. Indeklimaet er efter byggelovens § 17 den til enhver tid værende bygningsejers ansvar. Tilsvarende krav gælder efter byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 5.

Projekter og værktøjer om bæredygtighed, genanvendelse og genbrug

Opbygning af danmark gennem nedrivning af tomme bygninger
I 2017 har Kuben Management og Lendager Group i samarbejde med Lolland Kommune og støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejdet med en kortlægning, opskalering og værdisætning af det nedrivningsmodne byggeri lokalt. Her har vi gennem besigtigelser af udvalgte huse kortlagt materialer og beregnet et skøn over, hvor mange materialer, der findes i de nedrivningsmodne huse på Lolland, og som kan genanvendes.

Det cirkulære byggeri: Scenarier – Trends – Forretningsmodeller

Analyse af de væsentligste lovgivningsmæssige barrierer og muligheder ved cirkulært byggeri
I projektet er der gennemført en vurdering af lovgivningsmæssige barrierer og muligheder ved cirkulært byggeri, som peger på, at der ikke direkte er lovgivningsmæssige barrierer, der forhindrer cirkulært byggeri. Dog er der en række uudnyttede muligheder i lovgivningen samt problemområder, der fremtræder som de facto barrierer.

Ressourcekortlægning af bygninger, Miljøprojekt 2006, 2018. Udgiver: Miljøstyrelsen
Rapporten beskriver mulige krav til indholdet og udførelse af en ressourcekortlægning, dvs. den opstiller rammerne for, hvilke elementer en konkret ressourcekortlægning skal/kan indeholde, herunder hvilke konkrete værktøjer, der kan anvendes til udarbejdelse af kortlægningen.

Projekt om selektiv nedrivning, Miljøprojekt 1962, 2017. Udgiver: Miljøstyrelsen
Projektet har til formål at afdække og konkretisere, hvordan selektiv nedrivning kan udbredes i bygge- og anlægssektoren, og udpege konkrete forslag til at implementere selektiv nedrivning.

Genbygge studier
Publikationen samler materiale til inspiration til hvordan arkitekter kan arbejde med genanvendelse og genindbygning af byggematerialer.

Building a Circular Future. Udgivet med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), 2016 
Projektet tilføjer en syvende dimension til byggeriet, der handler om at genanvende og spare på ressourcerne i byggerier. Det handler om materialepas, design til at adskille materialer, og der præsenteres en business case for cirkulær økonomi.

Idekatalog over nye designstrategier. Udgiver: InnoBYG, 2016
Projektet præsenterer konkrete eksempler på designstrategier, der skal fremme genanvendelse af materialer i byggeriet. Der peges også på en række potentialer og udfordringer inden for området.

Materialeatlas over byggematerialers genbrugs- og genanvendelsespotentialer. Udgiver: InnoBYG, 2016
Atlasset er et opslagsværk, som kan bruges til at finde sammenhæng mellem bygningsdele, indhold af farlige stoffer og muligheder for genbrug og genanvendelse.

Bæredygtighedskriterier for affaldsforebyggelse, Miljøprojekt 1851, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Projektet beskriver, hvordan bæredygtighedskriterier ser ud, når der er fokus på affaldsforebyggelse. Forskellige certificeringsordninger gennemgås, og 34 relevante kriterier udpeges. Dernæst er kriterierne vurderet af fra fastlagte krav, hvilket resulterer i fem hovedkriterier.

Udvikling og test af gamle mursten skalprodukt på isoleringsbatts. MUDP Miljøprojekt 1850, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Projektet har udviklet og testet et vægsystem med gamle mursten og isolering.

Projekter om miljøfarlige stoffer

Forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i knust beton og tegl, Miljøprojekt 1991, 2018. Udgiver: Miljøstyrelsen 
Der er gennemført et projekt, hvor prøver af nedknust beton og tegl er analyseret for indhold og udvaskning af en række problematiske stoffer.

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald
Projektets formål var på landsplan at udnersøge niveauet af forurenende stoffer i den del af bygge- og anlægsaffaldet, der består af beton, asfalt og tegl. Det var endvidere formålet at identificere mulige kilder til forureningen.​

Miljøfarlige stoffer: Asbest

Asbest i jord - viden om praksis for håndtering, Miljøprojekt 1652, 2015. Udgiver: Miljøstyrelsen
Der er gennemført en indsamling af viden om praksis for håndtering af problemstillinger ved konstateret af asbest i jord i Danmark og i udlandet.

Formålet med projektet har været at få en opdatering af viden og skabe grundlag for en fornyet vurdering af, hvilke behov og muligheder der eksisterer for at sikre en sikkerheds-, sundheds- og miljømæssig korrekt håndtering af jord med asbest.

Samlet må det på baggrund af engelske og hollandske erfaringer konkluderes, at der trods grundig gennemgang stadig ikke findes tilstrækkelig sikker viden omkring forholdet mellem indhold af asbest i jord og risikoen for uacceptabel sundhedsmæssig eksponering af mennesker, således at der kan udarbejdes et mere konkret jordkvalitetskriterium eller tilsvarende acceptniveau for indhold af asbest i jord, der er håndterlige i praksis.

Asbest i jord – eksponering og undersøgelsesmetode, Miljøprojekt 1360, 2011. Udgiver: Miljøstyrelsen
Rapporten kvantificerer resuspension af asbestfibre fra jorden til udeluften. På baggrund heraf ses på muligheden for at fremkomme med et forslag til et jordkvalitetskriterium, der afspejler risikoen ved eksponering for asbestfibre i jorden. I tilknytning hertil er beskrevet en målemetode og en procedure for prøvetagning, der kan dokumentere i hvilken grad, jorden på en lokalitet er påvirket med asbestfibre.

Asbestfibre i jordmiljøet, Miljøprojekt 1221, 2018. Udgiver: Miljøstyrelsen

Rapporten beskriver resultaterne af en litteratursøgning om asbestfibres skæbne i jordmiljøet, herunder vedrørende vurdering af den sundhedsmæssige risiko for eksponering af mennesker ved re-suspension af asbestfibre afsat på jordoverfladen og i jorden. Der blev fundet få informationer om udenlandske erfaringer i tilgængelig litteratur, og der er redegjort for de fundne kvantitative sammenhænge mellem indholdet af asbestfibre i jord og indholdet af asbestfibre i ovenstående luft under påvirkning af aktiviteter og faktorer som vind og vejr. På baggrund af disse undersøgelser og erfaringer er der desuden foretaget beregninger og vurderinger, der viser en sammenhæng mellem antal asbestfibre i jord og asbestfibre i jord (støv), og at Miljøstyrelsens B-værdi for asbestfibre i luft kan overholdes for koncentrationer af asbestfibre i jord på 10 mg/kg tørstof.

Måling af asbestforurening i forbindelse med tagrenovering, Miljøprojekt 1154, 2007. Udgiver: Miljøstyrelsen

Der er i projektet forsøgt at opnå viden om i hvor stort omfang, der afgives asbestfibre fra asbestholdige tage i forbindelse med renovering sammenlignet med almindelig slitage. Der er i den forbindelse undersøgt jord og mosprøver udtaget fra arealerne omkring huse lige efter tagrensning og oprensning af omgivelserne samt hvor ingen afrensning er foretaget (slitage). 

Der er i projektet gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle landets kommuner er blevet bedt om at redegøre for deres erfaringer vedrørende asbestsager. En begrænset litteraturundersøgelse er gennemført med henblik på belysning af de sundhedsmæssige risici asbestfibre vil kunne udgøre i eller på jord. Resultaterne fra undersøgelserne af jord og mosprøver viser, at jordprøver taget umiddelbart efter tagrensning indeholder mange asbestfibre, at jordprøver taget efter tagrensning og oprensning indeholder fåasbestfibre, at jord og mos taget fra omgivelser hvor ingen afrensning er foretaget generelt indeholder få asbestfibre, enkelte mosprøver indeholder dog mange asbestfibre.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunerne savner et bedre grundlag for rådgivning af borgere og virksomheder. Litteraturundersøgelsen gav intet resultat.

Miljøfarlige stoffer: CFC/HCFC

Kortlægning af gamle CFC-holdige fjernvarmerør, Miljøprojekt 1826, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Den første af tre rapporter om, hvordan gamle fjernvarmerør med indhold af CFC behandles, når de bliver til affald. Denne indeholder en kortlægning af udbredelsen af de gamle fjernvarmerør.

Livscyklusanalyse af behandling af CFC-holdige fjernvarmerør, Miljøprojekt 1827, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Den anden af tre rapporter om, hvordan gamle fjernvarmerør med indhold af CFC behandles, når de bliver til affald. Denne indeholder en en livscyklusvurdering, der ser på forskellige behandlingsmetoder.

Samfundsøkonomiske vurdering af behandling af gamle CFC-holdige fjernvarmerør, Miljøprojekt 1824, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Den tredje af tre rapporter om, hvordan gamle fjernvarmerør med indhold af CFC behandles, når de bliver til affald. Denne indeholder en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved behandling af gamle CFC-holdige fjernvarmerør.

Notat om isoleringsskum – Håndtering af isoleringsskum ved nedrivningsarbejder

DAKOFAs Viden om ark - Faktaark om isoleringsskum

Miljøfarlige stoffer: Chlorparaffiner

Indsamling af data om fund af kort- og mellemkædede chlorparaffiner i danske bygninger. Miljøprojekt 1830, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Projektet har samlet data for chlorparaffiner i bygninger fra en række miljøkortlægningsrapporter fra nedrivninger eller renoveringer. Projektet beskriver, hvor chlorparaffinerne er fundet.

Miljøfarlige stoffer: PCB

PCB-analyser, Miljøprojekt 2010, 2018. Udgiver: Miljøstyrelsen
Der er udarbejdet et mobilt miljølaboratorium til on-site PCB-analyser til bestemmelse af indhold i byggematerialer.

PCB-renovering, Miljøprojekt 1847, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Projektet har udviklet en luftdræningsmetode, som kan bruges til renovering af PCB-forurenet byggeaffald. Der er desuden udviklet en boremelsmetode med en forenklet udtagning af prøvemateriale, som efterfølgende kan analyseres for PCB.

PCB-renovering, Miljøprojekt 1847, 2016. Udgiver: Miljøstyrelsen
Forsøg med renovering med ny miljørigtig luftdræningsmetode og PCB-prøvetagning med boremelsmetode. Denne rapport indeholder to delprojekter. Det første delprojekt omhandler udvikling af en luftdræningsmetode til PCB-renovering af bygninger med PCB-holdige elastiske fugemasser. Det andet delprojekt omhandler udvikling af en forenklet udtagningsproces for prøvemateriale til efterfølgende analyse for PCB på traditionel vis.

Udvikling af onlinemetoder til hurtig detektion af PCB, Miljøprojekt 1719, 2015. Udgiver: Miljøstyrelsen
Projektet har haft det overordnede formål at udvikle en metode, der ved hjælp af online spektroskopiske måleteknologier kan detektere indholdet af polyklorerede bifenyler (PCB) i forseglingsfuger fra termoruder på under et minut.

Termisk stripning af PCB fra sekundært og tertiært forurenede byggematerialer, Miljøprojekt 1623, 2014. Udgiver: Miljøstyrelsen
Projektet omfatter en systematisk afprøvning i laboratorieskala af mulighederne for at rense mineralsk byggeaffald forurenet med PCB ved hjælp af termisk stripning. Rapporten konkluderer, at termisk rensning af sekundært og tertiært forurenede materialer er mulig og velegnet til at afprøve i stor skala.

Rapport over data fra gennemførte renoveringer og nedrivninger af bygninger opført i perioden 1950-1977 med PCB, Miljøprojekt 1465, 2013. Udgiver: Miljøstyrelsen
Der er indsamlet oplysninger om fund af PCB og andre farlige stoffer fra gennemførte renoveringer eller nedrivninger af bygninger fra perioden 1950-1977. De fleste prøver er taget på vinduer i forbindelse med fuger. For sekundært forurenet beton og tegl viser data, at der i den første cm generelt findes et PCB indhold på over 50 mg/kg. Af andre miljøfarlige stoffer er det især asbest og bly, der er taget prøver for.

Kortlægning af eksisterende viden om indtrængning af PCB fra fuger til beton – en litteraturgennemgang, Miljøprojekt 1464, 2013. Udgiver: Miljøstyrelsen
Der er gennemført et litteraturstudie om indtrængningen af PCB i byggematerialer, der grænser op til PCB-holdig fugemasse, med særlig vægt på beton og tegl. Der er store variationer i de rapporterede data, hvorfor det anbefales, at man i hver byggesag tager prøver for at sikre sig, at man håndterer materialerne korrekt. Det tyder på, at man når under grænseværdien for farlig affald på 50 ppm i de undersøgte materialer ved en afstand af 5 cm fra fugen. Det forventes, at jo mere porøst materiale jo større indtrængning.