Under udførelsen

Under udførelsen

Som bygherre har du pligt til at sikre at bygge- og anlægsaffald bliver håndteret korrekt.

Private bygherrer skal håndtere, herunder sortere, bygge- og anlægsaffald i overensstemmelse med de kommunale regulativer for husholdningsaffald og kan gøre brug af de kommunale ordninger, fx genbrugspladser. Hvis det ikke er muligt at aflevere affaldet på genbrugspladsen, vil det normalt skulle afleveres til et godkendt modtageranlæg som led i en kommunal anvisningsordning.

For professionelle bygherrer gælder de kommunale regulativer for deponerings- og forbrændingsegnet erhvervsaffald. Virksomheder skal sortere bygge og anlægsaffald i henhold til affaldsbekendtgørelsens kap. 10. Affald til forbrænding, deponi og specialbehandling forud herfor skal håndteres i overensstemmelse med kravene i de kommunale ordninger, som de er foreskrevet i de kommunale regulativer. Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse følger dog alene reglerne i affaldsbekendtgørelsens kap. 10.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommu­ner med mulighed for at downloade deres regulativer.