Bygherrens pligter og ansvar

Bygherrens pligter og ansvar

Bygherrer har mange forskellige pligter ved byggeprojekter – såvel i forhold til miljø og genanvendelse som i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed.

Bygherrens ansvar relateret til miljø og genanvendelse
Bygherrer har en række pligter relateret til miljø og genanvendelse, før byggeprojektet går i gang:

  • Pligt til at få undersøgt bygge- og anlægsaffaldet for indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer for at kunne sikre korrekt klassificering (dvs. screene og kortlægge byggematerialerne inden nedrivning)
  • Pligt til at få anmeldt bygge- og anlægsaffaldet korrekt til kommunen
  • Pligt til at få håndteret, herunder behandlet, bygge- og anlægsaffaldet korrekt

Læs mere om reglerne her.

Pligten til at undersøge bygge- og anlægsaffald samt pligten til at anmelde  bygge- og anlægsaffald til kommunen påhviler altid bygherren. Selvom bygherren typisk indgår aftaler med rådgivere og entreprenører om udførelsen af eller hjælp ved udførelsen af disse opgaver, vil det altid være bygherren, som har ansvaret for, at det bliver gjort korrekt.

Kan ansvar for affaldet overdrages til entreprenøren?
Som udgangspunkt er det bygherren, som betragtes som affaldsproducent ved renovering eller nedrivning af en bygning. Efter aftale kan en håndværker eller entreprenør dog overtage ansvaret for materialerne, inden de bliver til affald. I så fald er håndværkeren eller entreprenøren at betragte som affaldsproducent. Dette betyder, at affaldsproducentens forpligtelser i disse tilfælde påhviler håndværkeren eller entreprenøren, og affaldet vil herefter blive til erhvervsaffald, uanset om affaldet stammer fra en privat bolig.

Affaldsproducentens ansvar for at håndtere byggeaffald korrekt
Uanset om affaldsproducenten er bygherren eller entreprenøren, har affaldsproducenten pligt til at håndtere, herunder behandle bygge- og anlægsaffald korrekt. Dette omfatter:

  • Sortere affaldet i mindst 10 fraktioner (læs mere om sortering her)
  • Udsortere farligt affald, PCB holdigt affald og termoruder fra deres affald (læs om miljøfarlige stoffer her)
  • Affaldet, som bortskaffes skal være beskrevet, så det kan anvises til korrekt bortskaffelse
  • Aflevere deponerings- og forbrændingsegnet affald i overensstemmelse med det regulativ, som er gældende i den kommune, hvor affaldet er frembragt

Bygherrens ansvar for screening og kortlægning
Forud for nedrivning og renovering af bygninger skal bygherren få lavet undersøgelser af, hvilke eventuelt miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der evt. forekommer.

Få hjælp i tjeklister fra VHGB:

 

 

Farligt affald og PCB-holdigt affald skal identificeres og udsorteres, og sundhedsskadelige stoffer skal identificeres, så de kan håndteres korrekt uden risiko for de personer, som skal arbejde med materialerne. Det sker ved hjælp af en indledende screening og evt. en efterfølgende kortlægning af byggematerialerne, før nedrivningen starter (læs mere om screening og kortlægning).

Reglerne følger af Affaldsbekendtgørelsen, Restproduktbekendtgørelsen og Arbejdstilsynets regler. Læs om vigtigste love og regler her. 

Der findes imidlertid ingen klare anvisninger for, præcis hvordan arbejdet med screening og kortlægning skal gennemføres udover de opstillede krav i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 13, og der er heller ikke nogen begrænsninger i, hvem der kan foretage screeningen og kortlægningen.

DAKOFAs (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) har i en årrække arbejdet på at opstille anbefalede retningslinjer for, hvordan arbejdet med screening og kortlægning gennemføres mest hensigtsmæssigt. Læs mere.

Find liste over de mest almindelige miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggeaffaldet.

Bygherrens ansvar for at anmelde byggeaffald
Som bygherre skal huske at anmelde dit bygge- og anlægsaffald 2 uger før, du skal påbegynde din renovering eller nedrivning.

Find mere information om anmeldelse af affaldet, og en guide til, hvordan man anmelder det.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommuner med mulighed for at downloade deres regulativer.

Bygherrens ansvar for arbejdsmiljø og sikkerhed
Bygherrer har desuden pligter og ansvar relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det skyldes, at en typisk byggesag indebærer en række påvirkninger af arbejdsmiljø og sundhed under udførelsen.

Forskellige parter som Bygherreforeningen og BAR (Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg) stiller nyttige vejledninger til rådighed omkring bygherrens rolle og opgaver i forhold til arbejdsmiljø i byggeprojekter. Gå til samlet oversigt over det centrale indhold af disse forskellige vejledninger.  

Af alle vejledninger fremgår, at du som bygherre har en række forpligtelser i forhold til at koordinere sikkerhedsarbejdet og oplyse om de særlige risici, der knytter sig til projektet. Herunder fremhæves de sundhedsmæssige risici ved at arbejde med ældre bygninger, der kan indeholde asbest, PCB, bly og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Bygherrens oplysningspligt

AB92 og ABT93
Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt, en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) og ABT93 (Almindelige betingelser for totalentreprise) angiver imidlertid samstemmende:

Uklarheder, hindringer eller lignende forhold – § 15, stk. 4.: Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB92/ABT93, der henvises til.

Som det fremgår, er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være relevant i bygninger, hvor der forekommer PCB. Her kan utilstrækkelig kortlægning af forureningen (fx manglende oplysninger om placering, omfang og koncentrationer) give behov for flere analyser og undersøgelser, efter entreprenørens arbejde er gået i gang – ofte med øgede omkostninger og forsinkelser som resultat.

AB-Forbruger - Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere

AB-Forbruger er en aftalevariant, som private (typisk en husejere) ofte anvender, når de indgår aftale med en entreprenør. I AB-Forbruger findes en række af de samme krav som i AB 92/93 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Her står der i § 20 om ”Oplysninger om særlige forhold på ejendommen” om forhold vedrørende forureninger, herunder bygningsforureninger, .

stk. 1 Inden arbejdets påbegyndelse kan entreprenøren henvende sig til forbrugeren og anmode om konkrete oplysninger om særlige forhold på ejendommen, f.eks. servitutter, forsyningsledninger, byggelinier og om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. Ved totalentreprise skal entreprenøren afklare de pågældende forhold og forbrugeren skal medvirke hertil.

Stk. 2. I det omfang der viser sig hindringer, som forbrugeren burde kende til, men ikke har oplyst entreprenøren om på dennes forespørgsel, jf. stk. 1, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.

Stk. 3. I det omfang der viser sig hindringer, som ingen af parterne kendte eller burde kende til, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.

Dette betyder i praksis, at det ved totalentrepriser (typisk en nedrivning) er entreprenøren, der foretager de fornødne undersøgelser af hvad der kan forekomme af relevante forureninger, herunder bygningsforureninger. 

AB-reglerne ændrer imidlertid ikke ved, at det er bygherre har det formelle ansvar for screening og kortlægning og som skal foretage anmeldelsen af affaldet. AB-reglerne angiver alene hvem der i praksis løser opgaven og hvorledes betalingen for arbejdet skal fordeles.