Sådan anmelder du byggeaffald

Det er bygherren, der er ansvarlig for, at bygge- og anlægsaffaldet anmeldes. Typisk får bygherren assistance af sin rådgiver eller entreprenøren til at anmelde affaldet. Hvis det ikke er bygherre selv, der anmelder, men fx en rådgiver, vil anmeldelsen forudsætte en fuldmagt fra bygherren, som skal sendes til kommunen sammen med anmeldelsen.

Der er i dag flere måder at anmelde byggeaffaldet til kommunen på og det er altid vigtigt at gå ind på kommunens hjemmeside og se hvordan byggeaffaldet skal anmeldes.

 De to mest udbredte måder for anmeldelse af byggeaffald er:  

1. Udfylde elektronisk anmeldelse via en offentlig portal

For at logge ind på portalerne skal du anvende NEM-ID. Al videre kommunikation med kommunen foregår via webportalen.

Virk.dk (virksomheder)

Borger.dk (borger)

Bygningsaffald.dk (fælles)

Byg og Miljø (fælles)


 2. Udfylde og indsende en printet blanket via mail eller post fra kommunens hjemmeside

På de fleste kommuneres hjemmesider kan man i dag finde, downloade og udfylde relevante anmeldelsesblanketter, som indsendes til den pågældende kommune via e-mail eller post. Blanketterne ser typisk forskellige ud fra kommune til kommune, men vil mere eller mindre indeholde de samme spørgsmål. På sigt vil kommunerne fuldt ud at overgå til elektronisk indberetning.

Eksempel: Trin for trin vejledning til Byg og Miljø

Trin 1: Log ind NEM-ID

Trin 2: Starte projekt med at vælge en eller flere matrikler ud fra en adresse eller kortløsning.

Trin 3: Vælg ansøgningstype Anmeldelse af anlægs- og byggeaffald herunder PCB og andet miljøfarligt affald. De mest almindelige aktiviteter vises på første side, så du er ofte nødt til at trykke på knappen Vis alle aktiviteter nederst på siden for at se alle ansøgningstyper. Tilføj ønsket ansøgningstype til dit projekt.

Trin 4: Gå under Mine projekter og udfyld ansøgningen.

Trin 5: Tryk på send knappen eller gem projektet til senere færdiggørelse. 

Du skal huske at have følgende oplysninger klar når du skal anmelde dit byggeaffald: