Krav til byggevarer

Når du vil bruge genbrugte eller genanvendte byggematerialer, skal du være opmærksom på reglerne i byggelovgivningen.

Byggeloven er den overordnede lov inden for byggeriet. Byggeloven er implementeret via funktionsbaserede krav i Bygningsreglementet.

Få overblik i denne guide (pdf) til bygherrer, rådgivere og entreprenører om krav til genbrugte og genanvendte byggematerialer: "Hvad er kravene til genbrugte og
genanvendte byggematerialer?"

Genbrugte og genanvendte byggevarer skal leve op Bygningsreglementet
Byggevarer skal altid leve op til kravene i Bygningsreglementet – uanset om der er tale om nye, genbrugte eller genanvendte byggematerialer, og uanset om byggevarerne bruges til nybyggeri eller i eksisterende bygninger.

Det er bygningsejerens ansvar at sikre, at bygningen til enhver tid er lovlig og lever op til Bygningsreglementets krav.

Bygningsreglementet stiller administrative og funktionsbaserede tekniske krav til bygninger – herunder til bygningens indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug og de tekniske installationer. Udover Bygningsreglementets krav kan der være lokalplaner som giver særlige bestemmelser ift. de administrative krav.

Det skal foreligge dokumentation for, at byggevarerne lever op til kravene. I praksis betyder det fx for vinduer, at der skal kunne fremvises en beregning, der viser, at vinduet kan overholde de gældende energikrav i Bygningsreglementet, også selv om det er et genbrugt vindue af ældre dato.

Det kan give udfordringer for genbrugte byggematerialer, hvor eksisterende standarder ikke gør det muligt at eftervise og dokumentere disse egenskaber.

Eurocodes
Fra Bygningsreglementet henvises til Eurocodes i forhold til projektering af bæreevner og stabilitet samt brandmodstand af konstruktioner. Eurocodes er fælles europæiske beregningsregler. I tillæg til disse er der udarbejdet nationale annekser, som tager højde for forskelligheder mellem lande, eksempelvis forskelle i klimatiske forhold, som fx gør, at snelasterne er forskellige i Norge og i Spanien.

Der er sammenhæng mellem Eurocodes og harmoniserede tekniske specifikationer. Fx angiver Eurocodes en række beregningsmetoder, der anvendes i de harmoniserede tekniske specifikationer. Omvendt kan de harmoniserede tekniske specifikationer give input i form af deklarerede værdier til beregningsmetoderne i Eurocodes.

MK-godkendelser
Der findes også på nationalt niveau systemer til at godkende produkter til en specifik anvendelse. I Danmark har man MK-godkendelser, der i en årrække blev betragtet som lovkrav til dokumentation af egenskaber.

Bygningsreglementet henviser ikke længere til MK-godkendelser, men det er stadig muligt at bruge en MK-godkendelse til at dokumentere produktets anvendelighed i forhold til kravene i Bygningsreglementet.

Muligt at søge dispensation
Det er den enkelte kommune som bygningsmyndighed, der giver byggetilladelse. Ønsker du at anvende ældre genbrugte byggevarer, hvor det ikke umiddelbart er muligt at dokumentere, at Bygningsreglementets krav overholdes, skal du som bygherre søge om dispensation hos kommunen.

På byggevareinfo.dk kan du finde mere information og vejledning om kravene til byggevarer.

Byggevarer er omfattet af regler om markedsføring, salg og markedskontrol

Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer omfatter alle byggevarer, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

Bekendtgørelsen er altså gældende for alle byggevarer, der bringes på eller er tilgængelige på markedet, ikke kun for CE mærkede produkter. Bekendtgørelsen præciserer reglerne for markedsføring og salg og beskriver reglerne for markedskontrol.

I Danmark udføres markedskontrollen som både en række årlige proaktive markedskontroller rettet mod forskellige byggevarer og reaktive kontroller. De reaktive kontroller udføres på baggrund af anmeldelser fra virksomheder. Markedskontrollen udføres primært som en dokumentkontrol, der undersøger, om der er styr på dokumenterne for en CE-mærkning. Der foretages i sjældne tilfælde en reel markedskontrol på de deklarerede egenskaber.

Byggevarer er omfattet af Byggevareforordningen
Byggevareforordningen (i EU forkortet CPR) har til formål at sikre fri handel af byggevarer på tværs af EU’s landegrænser. En forordning skal implementeres direkte i national lovgivning, hvilket betyder, at CE-mærkning er obligatorisk i alle EU-lande

Byggevareforordningen stiller krav om, at byggevarer, som er omfattet af en harmoniseret standard, skal CE-mærkes. Da det ikke er alle byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard, er der for disse byggevarer mulighed for at få udarbejdet et Europæisk Teknisk Vurderingsdokument (EAD) og på baggrund af dette få lavet en Europæisk Teknisk Vurdering, der kan danne grundlag for en CE-mærkning. Det betyder, at op mod 80 % af alle byggevarer skal CE-mærkes. Kilde:

Genbrugte byggematerialer vil typisk ikke passe ind i det eksisterende system for CE-mærkning af byggevarer, da standarder på dette område tager udgangspunkt i produktion af nye byggematerialer. CE-mærkning er nærmere beskrevet her.

Byggevareforordningen (CPR (EU) Nr. 305/2011) fokuserer på nogle grundlæggende krav til bygværker og angiver følgende:

Bygværker som et hele samt deres enkelte dele skal være egnede til den tilsigtede anvendelse, idet der navnlig skal tages hensyn til de berørte personers sundhed og sikkerhed i hele bygværkernes livscyklus. Bygværker skal opfylde disse grundlæggende krav til bygværker gennem en økonomisk rimelig levetid med forbehold for normal vedligeholdelse.

Der er 7 grundlæggende krav til bygværker (= BWR):

  • BWR 1: Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet
  • BWR 2: Brandsikring
  • BWR 3: Hygiejne, sundhed og miljø
  • BWR 4: Sikkerhed og adgangsforhold ved anvendelse
  • BWR 5: Beskyttelse mod støj
  • BWR 6: Energibesparelse og varmeisolering
  • BWR 7: Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

Det 7. krav er i praksis endnu ikke implementeret, da det ikke er indarbejdet i de harmoniserede tekniske specifikationer.