Tjærestoffer

Hvad er tjærestoffer?

Tjærestoffer kan være Pah’er (polycycliske aromatiske kulbrinter) eller creosot.

Hvor er tjærestoffer typisk anvendt?

Pah’er findes i fx tagpap og andre tjæreholdige produkter. Tidligere (indtil 1950-1970’erne) blev kultjære anvendt som bindemiddel i asfalt, og dette havde et højt indhold af Pah’er. I dag anvendes bitumen, der har et mindre indhold af Pah’er. Creosot er blevet anvendt til træimprægnering fra 1889-1950’erne, hvor det blev afløst af andre stoffer. Brugen ophørte i 1989. Creosot er fx anvendt til imprægnering af jernbanesveller.

Hvorfor er tjærestoffer problematisk?

En række tjærestoffer er kræftfremkaldende og giver bl.a. skader på arvemateriale, immunsystem og forplantningsevne.

Hvad sker der med tjærestoffer i affaldet?

Trykimprægneret træ med creosot er som udgangspunkt farligt affald, medmindre analyser kan påvise, at koncentrationsniveauet ligger under grænsen for farligt affald. Trykimprægneret træ bliver som udgangspunkt deponeret. Asfalt kan enten genanvendes i produktion af ny asfalt eller kan nedknuses og bruges som erstatning for sand, grus og sten i vejbygning. Nogle modelberegninger har vist, at risikoen for uacceptabel udvaskning af miljøfarlige stoffer fra knust asfalt er lille.