CFC, HCFC og HFC

Hvad er CFC, HCFC og HFC?

Chlorfluorcarboner (CFC’er), hydrochlorfluorcarboner (HCFC’er) og hydrofluorcarboner (HFC’er) er ozonnedbrydende stoffer. De kaldes også for freon.

Hvor er CFC, HCFC og HFC typisk anvendt?

CFC har været anvendt som opskumningsmiddel i PUR skum, der kan være enten blød skumplast eller hård skumplast, og er brugt som isoleringsmateriale. CFC og HCFC findes fx i fjernvarmerør og bygningsisolering.

CFC har været anvendt siden 1960’erne. Ved Danmarks tilslutning til Montreal-protokollen blev anvendelsen af CCF forbudt i 1994.

HCFC’er har været benyttet i perioden 1991-1994, hvorefter HFC’er er blevet anvendt som erstatning. Disse blev udfaset i løbet af 2000-2001 og forbudt fra 2002, hvorefter de er blevet erstattet af klimavenlige forbindelser.

Hvorfor er CFC, HCFC og HFC forbindelser problematiske?

CFC’er og HCFC’er er kraftige ozonlagsnedbrydende stoffer og er kraftige drivhusgasser. HCFC’er er kraftige drivhusgasser.

Hvad sker der med CFC, HCFC og HFC i affald:

Ved håndtering af affald med CFC, HCFC og HFC er det vigtigt at have fokus på at håndtere affaldet, så isoleringsmaterialet bliver beskadiget mindst muligt, så mindst muligt af stofferne undslipper og gør skade på klimaet. Stofferne vil sandsynligvis blive destrueret i et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg.

CFC’er og HCFC’er er reguleret af bekendtgørelse om visse ozonlagsnedbrydende stoffer og i forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.