Organiske stoffer

Bromerede flammehæmmere

Hvad er bromerede flammehæmmere?

Bromerede flammehæmmere er en bred og kompleks stofgruppe, der indeholder brom. De anvendes til at øge plastmaterialer og tekstilers flammehæmmende egenskaber. Stoffer inden for denne gruppe er bl.a. HBCDD, HBCD, HexaBB, PBDE og C-pentaBDE.

Hvor er de bromerede flammehæmmere typisk anvendt?

Stoffet HBCDD (eller HBCD) er anvendt i isoleringsmaterialerne EPS og XPS i bygge- og anlægskonstruktioner. Bromerede flammehæmmere er desuden anvendt i PU skum. C-pentaBDE findes i PVC gulvbelægninger og i PUR skum isoleringsmateriale.

Kendskabet til forekomsten af bromerede flammehæmmere i byggematerialer er lille. Anvendelsestidspunktet afhænger af den enkelte type af bromeret flammehæmmer, fx er HBCDD anvendt siden 1960’erne.

Hvorfor er de bromerede flammehæmmere problematiske?

HBCDD giver skader på forplantningsevne og er en persistent organisk miljøgift, som er opført under Stockholm-konventionen. HexaBB og fire PBDE’er er persistente, bioakkumulerbare og toksiske over for organismer i miljøet og er ligeledes opført under Stockholm-konventionen.

Hvad sker der med bromerede flammehæmmere i affald?

Hvis bromerede flammehæmmere via affaldet spredes til miljøet, kan de ophobes gennem fødekæden og kan i sidste ende påvirke mennesker.

Hvis EPS og XPS plader med HBCDD forbrændes, tyder data på, at destruktionseffektiviteten i forbrændingsanlæg til husholdningsaffald generelt er bedre end 99,999% i de nordiske lande. Det tyder endvidere på, at filtre, der bruges til at kontrollere chlorerede dioxiner og furaner, også opfanger bromerede dioxiner og furaner.

Bromerede flammehæmmere er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne.

Visse bromerede flammehæmmere er reguleret af POP-forordningen.

CFC, HCFC og HFC

Hvad er CFC, HCFC og HFC?

Chlorfluorcarboner (CFC’er), hydrochlorfluorcarboner (HCFC’er) og hydrofluorcarboner (HFC’er) er ozonnedbrydende stoffer. De kaldes også for freon.

Hvor er CFC, HCFC og HFC typisk anvendt?

CFC har været anvendt som opskumningsmiddel i PUR skum, der kan være enten blød skumplast eller hård skumplast, og er brugt som isoleringsmateriale. CFC og HCFC findes fx i fjernvarmerør og bygningsisolering.

CFC har været anvendt siden 1960’erne. Ved Danmarks tilslutning til Montreal-protokollen blev anvendelsen af CCF forbudt i 1994.

HCFC’er har været benyttet i perioden 1991-1994, hvorefter HFC’er er blevet anvendt som erstatning. Disse blev udfaset i løbet af 2000-2001 og forbudt fra 2002, hvorefter de er blevet erstattet af klimavenlige forbindelser.

Hvorfor er CFC, HCFC og HFC forbindelser problematiske?

CFC’er og HCFC’er er kraftige ozonlagsnedbrydende stoffer og er kraftige drivhusgasser. HCFC’er er kraftige drivhusgasser.

Hvad sker der med CFC, HCFC og HFC i affald:

Ved håndtering af affald med CFC, HCFC og HFC er det vigtigt at have fokus på at håndtere affaldet, så isoleringsmaterialet bliver beskadiget mindst muligt, så mindst muligt af stofferne undslipper og gør skade på klimaet. Stofferne vil sandsynligvis blive destrueret i et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg.

CFC’er og HCFC’er er reguleret af bekendtgørelse om visse ozonlagsnedbrydende stoffer og i forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Chlorparaffiner

Hvad er chlorparaffiner?

Chlorparaffiner er en kompleks blanding af stoffer og findes som kortkædede (SCCP), mellemkædende (MCCP) og langkædede.

Hvor er chlorparaffiner typisk anvendt?

Chlorparaffiner har fx været anvendt i fugemasse, og da man i slutningen af 1970’erne forbød brugen af PCB, skete der en øget anvendelse af chlorparaffiner. I 2002 begyndte man i Europa at udfase brugen af stofferne. Anvendelse af chlorparaffiner går tilbage til 1950 og sandsynligvis også tidligere. Produktion, markedsføring og anvendelse af SCCP har generelt været forbudt i EU siden 2012.

Hvorfor er chlorparaffiner problematiske?

Chlorparaffiner er potentielt hormonforstyrrende, og SCPP er mistænkt for at være kræftfremkaldende. De er desuden giftige for vandmiljøet. Chlorparaffiner er en persistent organisk miljøgift og er omfattet af den europæiske POP-forordning.

Hvad sker der med chlorparaffiner i affald?

Chlorparaffiner kan spredes til miljøet, hvis det ikke fjernes fra affaldet. Herved kan det ophobes gennem fødekæden, og mennesker kan herigennem udsættes for stoffet. I 2015 er der fastsat grænseværdier for SCCP i POP-forordningen, som betyder at affald med et indhold over 10.000 mg/kg skal destrueres.

Chlorparaffiner er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvilket betyder, at der er lavet en kortlægning og strategi for stofferne.

Kortkædede chlorparaffiner er reguleret af POP-forordningen.

Læs også om arbejdsmiljø angående chlorparaffiner her.

Kulbrinter

Hvad er kulbrinter:

Kulbrinter er organiske stoffer, der består af kulstof og brint. De udgør en stor stofgruppe. Her fokuseres på de alifatiske kulbrinter.

Hvor er kulbrinter typisk anvendt?

Kulbrinter findes i mineralsk olie, som anvendes som formslipmiddel ved betonstøbning. Undersøgelser har vist, at asfalt kan indeholde kulbrinter.

Hvorfor er kulbrinter problematiske?

Kulbrinter er en stor stofgruppe, som har varierende effekter. Der findes meget begrænset viden om de fleste kulbrinter, og derfor tager den tilgængelige viden om stofgruppen udgangspunkt i oplysninger om de enkelte forbindelser, der er blevet undersøgt. Nogle kulbrinter kan være toksiske over for både mennesker og andre organismer, i både akut eller kronisk form.

Hvad sker der med kulbrinter i affald?

Asfalt kan enten genanvendes i produktion af ny asfalt eller kan nedknuses og bruges som erstatning for sand, grus og sten i vejbygning. Beton genanvendes også typisk i nedknust form som vejfyld. Der er risiko for, at kulbrinter indeholdt i disse materialer kan udvaskes og nedsives til grundvandet, når de anvendes som vejfyld. Nogle modelberegninger for asfalt har vist, at risikoen for uacceptabel udvaskning af miljøfarlige stoffer fra knust asfalt er lille, hvorimod der pt. ikke findes udvaskning fra beton.

PCB

Hvad er PCB?

PCB står for poly-chlorerede biphenyler og er en organisk miljøgift. Der findes 209 forskellige slags PCB’er (congener).

Hvor er PCB typisk anvendt?

PCB findes især i fugemasse, termoruder, lysdioder samt slidstærke malinger og gulvbelægninger i bygninger opført eller renoveret mellem 1950 og 1977. PCB er desuden blevet brugt i kondensatorer og transformatorer frem til 1986. PCB er forbudt at anvende i dag. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977 og i alle andre sammenhænge siden 1986.

Hvorfor er PCB problematisk?

PCB er en persistent organisk miljøgift og er omfattet af Stockholm-konventionen. PCB giver bl.a. skader på forplantningsevne, immunsystem og lever, samtidig med at være hormonforstyrrende. Stofferne er desuden mistænkt for at være kræftfremkaldende. I naturen ophober stofferne sig og nedbrydes langsomt. Der er stor fokus på PCB, da mennesker kan blive eksponeret over for PCB ved afdampning af PCB fra fuger til indeklimaet.

Hvad sker der med PCB i affald?

PCB kan spredes til miljøet, hvis det ikke fjernes fra affaldet. Herved kan det ophobes gennem fødekæden, og mennesker kan gennem kosten indtage PCB. Der er derfor i affaldsbekendtgørelsen en række særlige regler for PCB i affald. Grænseværdien for, hvornår PCB er farligt affald, er 50 mg/kg. Affald med indhold over denne værdi skal destrueres ved forbrænding ved høje temperaturer.

Særlig regulering af PCB

Der er særlig regulering af PCB i bekendtgørelsen for PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor.

PCB er desuden reguleret af POP forordningen.

Vejledninger om PCB

Vejledning om håndtering af PCB-holdige termoruder, 2014. Udgiver: Miljøstyrelsen
Vejledningen giver hjælp til at håndtere termoruder med PCB, bl.a. ved at beskrive relevant lovgivning og krav til de enkelte aktører og ved at give konkrete anbefalinger til at bestemme PCB i termoruder.

Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, 2015. Udgiver: Miljøstyrelsen
Vejledningen giver hjælp til at håndtere kondensatorer med PCB, der findes i lysarmaturer, bl.a. ved at beskrive hvilke krav der gælder for de enkelte aktører og giver anvisninger til, hvordan PCB-holdige kondensatorer identificeres og håndteres.

Arbejdsmiljø

Dansk Asbestforening har en vejledning om, hvordan PCB-holdige materialer skal saneres. Desuden har Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (BAR ) en vejledning med generelle anvisninger for forundersøgelser, prøvetagning, generelle sikkerhedsforanstaltninger samt bortskaffelse af affald. Læs mere om vejledningerne.

Anvisninger om PCB

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2015. SBi-anvisning 241
Anvisningen beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger

PCB i bygninger – afhjælpning, renovering og nedrivning, 2016. SBI-anvisning 268
SBi-anvisning 268 bygger videre på SBi-anvisning 242, der fokuserer på afhjælpning af PCB i indeluften. Den adskiller sig fra SBi-anvisning 242 ved også at forklare, hvordan bygninger med PCB renoveres eller nedrives. Uanset om der er tale om afhjælpning, renovering eller nedrivning, kan arbejdet generere PCB-holdigt affald. Anvisningen forklarer derfor, hvordan affaldet håndteres, og hvordan man beskytter mennesker og miljø under arbejdet.

Yderligere oplysninger om PCB

På PCB-guiden kan du finde yderligere oplysninger om PCB.

Du kan også læse mere om PCB på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tjærestoffer

Hvad er tjærestoffer?

Tjærestoffer kan være Pah’er (polycycliske aromatiske kulbrinter) eller creosot.

Hvor er tjærestoffer typisk anvendt?

Pah’er findes i fx tagpap og andre tjæreholdige produkter. Tidligere (indtil 1950-1970’erne) blev kultjære anvendt som bindemiddel i asfalt, og dette havde et højt indhold af Pah’er. I dag anvendes bitumen, der har et mindre indhold af Pah’er. Creosot er blevet anvendt til træimprægnering fra 1889-1950’erne, hvor det blev afløst af andre stoffer. Brugen ophørte i 1989. Creosot er fx anvendt til imprægnering af jernbanesveller.

Hvorfor er tjærestoffer problematisk?

En række tjærestoffer er kræftfremkaldende og giver bl.a. skader på arvemateriale, immunsystem og forplantningsevne.

Hvad sker der med tjærestoffer i affaldet?

Trykimprægneret træ med creosot er som udgangspunkt farligt affald, medmindre analyser kan påvise, at koncentrationsniveauet ligger under grænsen for farligt affald. Trykimprægneret træ bliver som udgangspunkt deponeret. Asfalt kan enten genanvendes i produktion af ny asfalt eller kan nedknuses og bruges som erstatning for sand, grus og sten i vejbygning. Nogle modelberegninger har vist, at risikoen for uacceptabel udvaskning af miljøfarlige stoffer fra knust asfalt er lille.