Miljøfarlige stoffer

Du kan her i Leksikon om Miljøfarlige Stoffer i Byggematerialer læse om de stoffer, som er mest udbredte i byggematerialer og relevante i forhold til at håndtere byggeaffald. Stofferne inddeles i tre hovedkategorier: organiske, uorganiske og mineralske stoffer. Af mineralske stoffer er det primært asbest, der udgør problemer i byggeriet. For de enkelte stoffer får du her information om stofferne og deres farlighed samt om i hvilke typer af byggematerialer, de typisk findes.

Du kan også læse mere i Miljøprojekt nr. 1913, 2017 om i hvilken type bygninger, i hvilke byggematerialer samt i hvilke koncentrationer, stofferne typisk findes. I tilknytning til rapporten er der udviklet en database med kortlægningsdata for miljøfremmede stoffer i bygninger, som kan hentes (Excel-fil). Desuden er der i Miljøprojekt nr. 1656, 2015 en nærmere beskrivelse af, hvordan skadelige stoffer kan identificeres og fjernes fra bygninger.