Faglige rapporter om asfalt

Her kan du finde faglige rapporter om genanvendelse af asfalt.

Spredning af problematiske stoffer ved materialenyttiggørelse af asfalt til vejbygningsformål. 2015. Udgiver: Miljøstyrelsen
Spredning af problematiske stoffer i asfalt er undersøgt ved at analysere prøver af opbrudt asfalt for en række uorganiske og organiske stoffer. Herefter er der foretaget modelberegninger af påvirkningen af grundvandet. Disse resultater viser, at knust asfalt indeholder en række problematiske stoffer, men at risikoen for en uacceptabel udvaskning af stofferne er lille. 

Forundersøgelse: Farlige stoffer i asfalt og spredning af disse ved anvendelse af opbrudt asfalt. 2014. Udgiver: Miljøstyrelsen
Der er foretaget en indsamling af informationer om indhold og udvaskning af potentielt miljøskadelige stoffer i knust asfalt og blandinger af knust asfalt og beton. Desuden er risikoen for spredning til jord og grundvand vurderet.