Materialer

Asfalt

Asfalt kan genanvendes
Opbrudt asfalt kan genanvendes i produktionen af varm asfalt. Asfalt kan desuden nedknuses og anvendes i veje.

Regler for asfalt
Anvendelse af opbrudt asfalt er reguleret gennem Cirkulæreskrivelse om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål. Den angiver, at det ikke er nødvendigt at indhente tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19, hvis opbrudt asfalt anvendes til at bundsikre og befæste vejarealer. Man skal dog være opmærksom på, at jord, der indeholder opbrudt asfalt, kan blive kortlagt efter jordforureningsloven af regionerne.

 

Beton

Beton udgør ca. 25 % af den samlede mængde af bygge- og anlægsaffaldet i Danmark. Over 90 % af betonaffaldet nyttiggøres ved nedknusning. Det anvendes som ubundne bærelag i danske veje, pladser og til opfyldning og erstatter naturlige råstoffer.

Betonsiloer ombygges til boliger
I Danmark er der en række eksempler på, at eksisterende byggerier anvendes på en helt ny måde, fx er betonsiloer blevet ombygget til boliger. Ellers er der kun få eksempler på genbrugt beton.

Kun få danske erfaringer med genanvendelse af beton
I udlandet har man god erfaring med at anvende knust beton som tilslag til ny beton, mens der i Danmark kun er gjort få erfaringer med det.

En af udfordringerne herved er, at der skal tilsættes mere cement i den nye beton med genanvendt tilslag i forhold til beton, som er fremstillet med jomfrueligt tilslag. Det skyldes, at tilslagsmaterialer af knust beton er mere kantet end almindelige sten, så de er ikke lige så nemme at bearbejde som almindelig beton.

Det er desuden muligt at reducere spild af ny beton ved at anvende overskudsbeton eller afvist beton til forskellige formål.

Hvordan sorteres beton?
Der er krav i affaldsbekendtgørelsen om, at beton skal udsorteres fra byggeaffaldet. Hvis betonaffaldet er sorteret og uforurenet, kan det nedknuses og bruges som erstatning for primære råstoffer uden tilladelse. Det er vigtigt at være opmærksom på forekomst af maling-, fuge- eller tjærerester, som skal fjernes fra betonen, før det kan betragtes som uforurenet. Hvis betonaffaldet er usorteret eller forurenet, kræver det en § 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, hvis man skal lægge materialerne ud på jorden.

Elektronik

Alle bygninger indeholder elektriske installationer. Dermed opstår der også elektronikaffald ved nedrivning og renovering af byggerier. Elektronikaffald som fx kabler kan indeholde værdifulde materialer som kobber, guld og sølv, men også problematiske stoffer som kviksølv, bly og CFC gasser.

Meget elektronik eller dele heraf kan genanvendes.

Guld, sølv og kobber genanvendes
De værdifulde materialer i elektronik som kobber, guld og sølv kan genanvendes i fremstillingen af nye elektriske installationer, dvs. det bliver til indirekte genanvendelse i byggeriet.

Producenten skal tage elektronikaffald retur
Elektronikaffald er omfattet af producentansvar. Det betyder, at producenten har pligt til at tage elektronikaffald tilbage gennem en indsamlingsordning samt sikre godkendt miljøbehandling af affaldet. Elektronikaffald kan afleveres på en genbrugsplads eller en modtagestation, der er godkendt til at modtage elektronikskrot.

Gips

Gips bliver i høj grad i anvendt byggeriet som plader. En gipsplade består af en gipskerne, der bliver understøttet af karton. Ud over karton kan der i gipsaffald forekomme rester af tapet, maling, skruer, søm e.l. Det betyder også, at der er risiko for, at gipsaffaldet kan indeholde uønskede stoffer, fx fra maling.

Sorterede og uforurenede gipsplader
Der er krav i affaldsbekendtgørelsen om, at gipsaffald skal udsorteres fra byggeaffaldet. Hvis gipsaffaldet er sorteret og uforurenet, er der ikke behov for en tilladelse til at forberede det til genbrug til samme eller beslægtede formål, som materialet oprindeligt blev anvendt til. Hvis gipsaffaldet derimod skal genanvendes til andre formål, eller hvis det er usorteret og indeholder uønskede stoffer, kræver det en § 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, hvis man skal lægge materialerne ud på jorden.

Gipspulver kan blive til nye gipsplader og cement
Hvis gipsplader er i god stand, kan de genbruges direkte i byggeriet. Ofte er dog sådan, at de skal forarbejdes for at opnå en tilfredsstillende kvalitet. Når gipsplader genanvendes, vil urenheder og karton blive sorteret fra til forbrænding, mens gipsaffaldet kan oparbejdes til gipspulver. Gipspulver kan anvendes til at producere nye gipsplader eller til at erstatte gips i cementproduktionen.

Gipsaffald kan ikke omsættes til energi
Energiudnyttelse af gipsaffald er ikke muligt. Det har en lav brændværdi, og der dannes svovldioxid under forbrændingsprocessen

Gipsaffald kan anvendes i kompost til landbrugsjord, hvis man har en tilladelse til det efter §19 i Miljøbeskyttelsesloven. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at svovlindholdet i gipsplader kan give anledning til udvaskning af sulfat.

 

Glas

Glas indgår i vidt omfang i vinduer og døre og har godt potentiale for at blive genbrugt og genanvendt.

Glas fra byggeriet kan blive til flasker
Glasaffald kan omsmeltes og genanvendes i nye glasprodukter – også flasker og glasemballage. Hvis glasset ikke er rent, kan det anvendes som erstatning for sand i produktionen af glasuld.

Genbrug af glas?
Glas kan genbruges, men man skal være opmærksom på, at også gamle vinduer skal overholde de krav, der er i det nuværende bygningsreglement, fx i forhold til vinduers varmeisolering og vinduesrammernes overfladetemperatur. 

Ydeevne-deklaration for vinduer
Vinduer skal desuden have en ydeevne-deklaration, som angiver vandtæthed, akustisk ydeevne, lufttæthed mv. I praksis vil det derfor ofte være nødvendigt at arbejde med at opgradere gamle vinduer for at kunne genanvende dem i overensstemmelse med de gældende regler.

Isoleringsmaterialer

Der findes forskellige typer af isoleringsmaterialer.

Mineraluld er en fællesbetegnelse for stenuld og glasuld. Mineraluld findes som batts eller som granulat. Stenuld er fremstillet af smeltede sten. Glasuld består af 95 % knust glas, hvoraf 80 % er genbrugt glas. 

Af andre isoleringsmaterialer kan nævnes papiruld, der består af genanvendt papiraffald tilsat bor, træfiberisolering, PUR-isolering, som er baseret på polyurethan (PUR) eller polyisocyanurat (PIR) samt EPS-isolering, der består af ekspanderet polystyren. 

Genanvendelse af isoleringsmaterialer

Mineraluld
I produktionen af stenuld tilsættes genanvendt stenuld og andre genanvendte materialer som fx gammel sanitet, fliser, klinker og porcelæn. Glasuld kan bruges igen i fx vintermåtter, der bruges til frostsikring ved betonarbejder. Glasuld genanvendes ikke til produktion af ny glasuld, da der i produktion af glasuld næsten ikke tåles nogen forurening på grund af ovnenes følsomhed. Stenuld og glasuld, der ikke genanvendes, vil ofte gå til deponering.

Plast
Flamingo har været anvendt i byggeriet som isoleringsmateriale, men har også mange andre anvendelser. Der er forsøg i gang med at indsamle og genanvende flamingo til ny plast. PUR-skum har ligeledes været anvendt, og PUR- skum fra før 1994 er blevet opskummet med CFC’er og HCFC’er, som er ozonlagsnedbrydende og bidrager til drivhuseffekten. Disse gasser bliver frigivet, når hulrummene i PUR-skummet destrueres. Ved håndtering af PUR-skum er det derfor vigtigt at have fokus på at håndtere affaldet, så isoleringsmaterialet bliver beskadiget mindst muligt. Hvis PUR-skum forbrændes, vil freon-gasserne blive destrueret.

Papiruld
Papiruld kan i nogle tilfælde komposteres.

Mere viden
Miljøstyrelsen skrev i 2014 til kommunerne og gjorde opmærksom på forpligtelsen til at udsortere og genanvende stenuld. I brevet står også, at mineraluld (dvs. både glas- og stenuld) fra før 1997 skal betragtes som farligt affald, mens mineraluld produceret efter 1997 ikke skal klassificeres som farligt affald. I praksis er det ikke muligt at skelne mellem stenuld produceret før og efter 1997. Det forventes imidlertid, at størstedelen af den mineraluld, der i dag bliver til affald, er fra før 1997, og derfor skal det klassificeres som farligt affald (Miljøstyrelsen, 2014). Det er stadig muligt med de nødvendige tilladelser at genanvende stenuld fra før 1997.

Der er mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor du finder en række spørgsmål og svar om mineraluld som affald.

Metal og jern

Der er gode muligheder for både at genbruge og genanvende jern og metal. Ved genanvendelse vil metallerne blive omsmeltet, hvilket ikke umiddelbart forringer deres kvalitet.

Det vurderes, at jern og metal i høj grad bliver udsorteret fra bygge- og anlægsaffaldet i dag og efterfølgende genanvendes. Markedet for genanvendelse af metal og jern fra byggesektoren vurderes til at fungere godt.

Mursten

Mursten kan genbruges i nyt byggeri, men skal renses forinden, enten maskinelt eller i hånden. Murstensaffald vil efter nedrivning blive sorteret og opdelt i to fraktioner: en fraktion af mursten, der kan genbruges i nyt byggeri, og en restfraktion bestående af de mursten, der ikke kan genbruges. Restfraktionen bliver blandet med mørtel, sand og beton. Dette restaffald kan ofte nedknuses som fyldmateriale til anlægsarbejder, afhængigt af fordelingen. 

Kalkmørtel eller cementmørtel?
Genbrug af mursten afhænger af den mørtel der anvendes. Indtil 1960’erne anvendtes kalkmørtel, som er relativt let at fjerne fra murstenene, uden at de går i stykker. Efter 1960’erne har cementmørtel vundet frem. Dette er en meget stærk mørtel, der gør det meget svært at skille murstenene ad efter brug, uden at de går i stykker. 

Genbrug af mursten er stigende, og der findes talrige eksempler på byggerier, hvor genbrugte mursten er anvendt. Lang størstedelen af teglaffaldet bliver dog i dag nedknust og anvendes som fyld under veje og anlægsarbejder.

PVC

Hård PVC findes i byggeriet i form af rør, tagrender, nedløbsrør, vinduer, døre, profiler, lister, gulvbelægning (vinyl) m.m. Rør er det største anvendelsesområde i byggeriet. PVC har tidligere været tilsat tungmetaller som stabilisatorer, og blød PVC indeholder blødgørere, som kan være hormonforstyrrende.

Behandling af affald
PVC-rør er holdbare med en levetid på over 50 år, og de kan bruges over eller under jorden. Produkter af PVC kan, hvis de er i god stand, genbruges direkte, og ellers kan hård PVC omsmeltes og bruges til at fremstille nye PVC produkter. PVC, der ikke er genanvendeligt (som fx blød PVC), deponeres, da PVC giver problemer i forbrændingsanlæggene på grund af det høje klorindhold. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at PVC-holdigt affald sorteres korrekt, så det ikke ender hos forbrændingsanlæggene.

Miljøstyrelsen har en række tips om PVC i byggematerialer:
http://mst.dk/groenne-tips/hjemmet/pvc-i-byggematerialer/

Tagbeklædning

Nedrivning af tagbeklædninger skal ske ved selektiv nedrivning, da nedrivningsprodukterne skal sorteres i fraktioner på stedet, så de forskellige materialefraktioner ikke blandes sammen. Hermed vil man opnå en bedre kvalitet af materialerne, og man undgår eftersortering. 

Der er potentiale for at genanvende og genbruge forskellige typer tagbeklædning.

Tagpap kan blive til asfalt
Tagpap, der er bitumen-baseret, og som ikke indeholder asbest, kan genanvendes i asfaltproduktion efter forarbejdning. Tagpap indeholder ca. 50 % bitumen, og dette bitumen kan udvindes til et granulat, der kan bruges i asfalt. Inden forarbejdning frasorteres urenheder, som kan være søm, træ, isoleringsmaterialer e.l. 

Tagtegl og skiffer kan genanvendes
Både tegltag og skifertag kan genanvendes eller genbruges. Tegltag vurderes dog til at have et større genanvendelsespotentiale end skifer. Tegl har generelt set en god holdbarhed, mens skifers holdbarhed afgøres af, hvor gammel skiferen er, og hvilket miljø den har været udsat for.

Fra tagtegl er det især mørtelrester fra understrygning, der skal renses væk, mens der fra skifer skal fjernes algerester o.l. ved højtryksspuling. 

Ikke-glaseret tegl
Der er krav i affaldsbekendtgørelsen om, at uglaseret tegl (mur og tagsten) skal udsorteres fra byggeaffaldet. Hvis teglaffaldet er sorteret og uforurenet, kan det nedknuses og bruges som erstatning for primære råstoffer uden tilladelse.  Det kan også forberedes til genbrug til det samme eller beslægtede formål, som det hidtil har haft.

Træ

Træ er et meget udbredt materiale i byggeriet, og det udgør en betydelig del af byggeaffaldet. Om træet har været imprægneret eller ej har afgørende betydning for, hvordan det skal behandles som byggeaffald. 

Ikke-imprægneret træ
Ikke-imprægneret træ kan være rent træ eller overfladebehandlet træ - fx malet eller lakeret træ. Ikke-imprægneret træ bliver i dag genanvendt i produktion af nye spånplader. 

Rent træ
Rent træ kan forekomme i byggeriet i form af konstruktionstræ, som især findes i ældre beboelsesejendomme, fx i etageadskillelser eller tagkonstruktion.

I 1990-1992 gennemførte Miljøstyrelsen et forsøg med at genanvende af konstruktionstræ. Forsøget drejede sig om nedrivning og udsortering af genbrugstømmer fra en ejendom, hvor 61 % af træet kunne genanvendes. Der blev kortlagt mængder, kvalitet og tilstand af konstruktionstræet, og især en opgørelse af råd og svampeangreb var essentiel for at afgøre, om træet kunne genanvendes. Træet blev renset for sand og grus, søm blev fjernet, og træet blev skåret op.

Man kom frem til, at dette træ styrkemæssigt var bedre end nyt træ, men der var til gengæld nogle praktiske problemer med eksempelvis svindrevner og tilpasninger. En mindre ulempe man stødte på, var, at arbejde med det gamle træ betød større støvemission end arbejde med nyt træ. Ulempen kunne afhjælpes med et udsugningsanlæg. Træet blev genindbygget i en anden ejendoms tagkonstruktion, etageadskillelse, hovedskillevæg, gulv samt trappetrin og køkkenlåger. 

Overfladebehandlet træ
Overfladebehandlet træ vil typisk forekomme i døre, vinduer, køkkenskabe, døre og trægulve. Det er ikke givet, at overfladebehandlet træ er egnet til genanvendelse. Maling kan eksempelvis indeholde tungmetaller og PCB. I vinduer anvendt i byggeriet mellem 1950 og 1977 skal man være opmærksom på, at vinduesfugerne kan indeholde PCB, som kan have forurenet vinduesrammen. 

Dette er også årsagen til, at træ fra vinduer fra den periode skal kortlagt for PCB, inden de fjernes fra bygningen.

Imprægneret træ
Imprægneret træ skal deponeres, medmindre kommunen på baggrund af en konkret vurdering anser det for at være egnet til materialenyttiggørelse eller forbrænding. Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens §§ 34 og 45.

Tidligere har man især anvendt krom, arsen og kreosot til imprægnering af træ, og det er stadig risiko for at finde træ i anvendelse, der er imprægneret med disse stoffer. I dag anvendes kobber, bor og en række organiske stoffer til imprægnering. 

Hvordan ser kreosotbehandlet træ ud?
Kreosot kaldes også stenkuldtjære. Kreosotbehandlet træ er normalt ikke malet og er kendetegnet ved, at det er sort/brunt. Det betyder, at det visuelt kan adskilles fra andet imprægneret træ. Kreosotbehandlet træ består typisk af jernbanesveller, ledningsmaster eller bundgarnspæle.

Hvordan ser andet trykimprægneret træ ud?
Andet trykimprægneret træ kan være grønligt, fordi det indeholder kobber, men det kan også være farveløst. Vind og vejr kan desuden ændre træets udseende, så det bliver gråt. Der er ofte malet ovenpå imprægneringen, hvilket gør det svært at se forskel på det og malet træ, der ikke er trykimprægneret. Miljøstyrelsen har samlet ofte stillede spørgsmål og svar om imprægneret træ.